Kan du anbefale Anders Friis

Herunder kan du læse vores seneste anbefalinger.

Hvis du er en af vores tilfredse kunder, vil vi blive glade for din anbefaling.

På forhånd mange tak!

Rating: 5

18 Tanker om “Giv en anbefaling”

  • Anders har i foråret og sommeren 2021 hjulpet os med valg og indbygning af en ny loftstrappe og nye køkkenelementer med tilpasninger samt lægning af parketgulv i forstue og køkken/alrum samt loftsrum. Arbejdet er udført meget professionelt, hurtigt og præcist, og vi er meget tilfredse med resultatet.
    Dorrit Wilkenschildt og Carsten Grubb

    Rating: 5
  • Anders Friis kan jeg klart anbefale. Til tiden og til budget, i forbindelse med skift af vinduer og udvendigt træarbejde.

  • Det er første gang vi har benyttet Anders til tømrerarbejde, men ikke sidste. Han har isat nye Outrup vinduer i hele huset til UG med kryds og slange.Han lovede fra start det ville tage en uge, han ankom mandag kl. 7:30, og arbejdet var afsluttet fredag kl. 15:00. Han arbejder systematisk, detaljeorienteret (finish) og kommer med gode råd på mulige løsninger. Vi skal i nærmeste fremtid ha´ nyt tag – det kommer Anders også til at lave.
    Vores bedste anbefaling af en pålidelig tømrer.

    Rating: 5
  • Anders har bygget vores nye udhus/annex og carport. Anders har selv varetaget alt tømrer/snedkerarbejdet, og har fået underentreprenører til at stå for fundament, el-installationer og tag-dækning. Byggeprocessen er forløbet fuldstændig gnidningsløst, og vi er fantastisk glade for det færdige resultat. Tømrer- og snedkerarbejdet er udført i højeste kvalitet. Vi kan varmt anbefale Anders, og vil helt sikkert selv bruge ham igen.

    Rating: 5
  • Endnu en gang en perfekt udført opgave af Anders. Det er en fornøjelse at få Anders til at udføre en opgave. Anders behøver kun nogle få ord så er opgaven løst på bedste vis. Og så er der ryddet op når Anders er færdig 🙂

    Rating: 5
  • Anders har med stort ansvar og flot resultat stået for meget af renoveringen af vores stue, spisestue og køkken. Han har monteret nye store gulv-til-loft vinduespartier og kældervinduer, hyret folk til afretning af betondæk, isoleret gulv og forberedt til gulvvarme, samt monteret køkken. Vi stødte flere gange på udfordringer hvor husets konstruktion ikke var som forventet, og her fandt Anders hver gang en god alternativ løsning.

    Udover at være en rigtig dygtig håndværker er Anders en flink og hyggelig fyr. Vi overlod trygt hus og nøgle til ham under hele renoveringen. Vi kan klart anbefale Anders og forventer at gøre yderligere brug af hans ekspertise til renovering af andre dele af vores hus.

    Rating: 5
  • Anders Friis har forestået renovationen af vores trapperum, inklusive opførelsen af en ny trappe. Resultatet er meget flot, og vi glæder os over hver dag over den håndværksmæssige kvalitet. Hvad der dog især har været imponerende, er Anders’ projektstyring, hvor ikke mindre end seks forskellige leverandører har skullet levere hver deres del af opgaven. Alt skete præcis som planlagt, og de enkelte etaper gik i gang præcis som forudsagt i den plan, vi havde fået.

    Rating: 5
  • Jeg har lige fået skiftet alle vinduerne i vores rækkehus og det er simpelthen en fornøjelse at se det smukke arbejde.

    Rating: 5
  • Anders Friis har stået for nyt køkken/alrum, hvor væg skulle væltes mellem køkken og stue, vinduesparti mod terrasse skulle udskiftes med skydedøre, og der skulle også laves en totalrenovering af bryggers.
    Anders, han har styret projektet perfekt, haft styr på underleverandører, VVS-mand, elektriker og maler. Tidsplanen har holdt, der er ryddet op hver dag, og han har anbefalet gode løsninger undervejs og kommunikationen har fungeret fint, og ikke mindst budgettet er blevet overholdt,
    Vi er super glade for vores nye flotte køkken/alrum og bryggers, hvor der er kommet en sammenhæng mellem rummene, som giver os en daglig glæde.
    Vi kan varmt anbefale Anders Friis Byg.

    Mai og Karsten

    Rating: 5
  • Vi har igennem de sidste 8 måneder haft fornøjelsen med at arbejde sammen med Anders omkring udbygningen og fornyelsen af vores hus. Anders har fra starten vist et kæmpe engagement i hans arbejde hvor ingen detaljer bliver overset eller glemt. Når man laver en aftale med Anders, så kan man være 100% sikker på at den bliver overholdt! Vi har gennem årene arbejdet med flere dygtige håndværkere, men Anders har løftet niveauet og vi vil varmt anbefale ham til alle. Det har været en fornøjelse og vi vender helt sikkert tilbage.

    Rating: 5
  • Anders har efterhånden lavet mange forskellig ting hos os. Opgaven er altid løst når han er færdig. Vi er meget tilfredse med hans arbejde og giver ham de varmeste anbefalinger.

    Rating: 5
  • Anders laver et flot stykke arbejde og følger op på det efterfølgende hvis der er noget der skal rettes. Arbejdet sammen med Anders en del gange og altid med et godt slutresultat.

    Invita Køkkencenter Hillerød A/S
    Lars Bilø
    Montageleder

    Rating: 5
  • Anders Friis har stået for totalrenovering af badeværelse inkl. etablering af ovenlysvindue. Kan klart anbefale Anders, han har styret projektet perfekt, holdt tiden, ryddet op løbende, holdt budget, haft sans for at få detaljerne på plads også og fået alt til at klappe. Samtidig har han anbefalet gode løsninger og kommunikationen har fungeret fint. Vi er super glade for vores nye flotte badeværelse og vil varmt anbefale Anders Friis Byg.

    Rating: 5
  • Jeg valgte Anders Friis til udskiftning af taget på mit hus, og det var et godt valg.
    Arbejdet blev udført med stor kyndighed og i høj kvalitet til aftalt pris og tid. Desuden styrede Anders udførelsen at papiruldsindblæsning på loftet, så det skete på det absolut mest optimale tidspunkt for arbejdet med taget.

    Jeg er meget tilfreds med mit nye tag og kan varmt anbefale Anders Friis Byg som et dygtigt og pålideligt firma.

    Rating: 5
  • Anders Friis kan klart anbefales, udfører rigtig pænt arbejde, har fået udskiftet døre og paneler i hele huset.
    Har overholdt tid og aftaler.

    Rating: 5
  • Jeg kan klart anbefale Anders Friis, da jeg har været meget tilfreds med det tømrerarbejde, han har udført hos mig: Alt iflg. aftale, fin kommunikation, hurtig udførelse.

    Rating: 5
  • Jeg fik skiftet alle vinduer i mit hus af Anders Friis. Han hjalp mig med at finde nogle vinduer, som var bedre end dem, jeg i første omgang havde valgt. Kommunikationen gik nemt og hurtigt via mail og sms, og arbejdet blev udført præcist som aftalt. Jeg er særligt imponeret af det indvendige finish, som er langt over forventet standard.

    Rating: 5
  • Jeg har igennem mange år fået udført mangfoldige opgaver Af Anders Friis, både privat og i erhvervs sammenhænge, jeg er meget tilfreds med samarbejdet.
    Han er altid opmærksom på at finde de gode løsninger, jag kan klart anbefale ham til at udføre tømrer og snedkerarbejde.

    Rating: 5

Skriv et svar til Line og Peter Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *